• myOpel
  • myService
  • FAQ
myOpel / myService /
FAQ
Bruger
Registrer Log ind
VILKÅR & BETINGELSER - MYOPEL


Denne websted www.myopel.dk, ("Webstedet") drives af Opel Automobile GmbH A/S, en virksomhed, der er registreret i henhold til tysk lov og med hjemsted på Bahnhofplatz 65128, Ruesselseim am Main, Tyskland på vegne af gruppen af relaterede virksomheder, der distribuerer Opel-mærket køretøjer i Europa ("OPEL").

Vigtigt: Læs venligst disse betingelser grundigt, før brugen af dette Websted. Brugen af dette Websted giver udtryk for, at du accepterer disse betingelser, uanset om du vælger at registrere dig hos Opel. Brug ikke dette Websted, hvis du ikke accepterer betingelserne.


Information

Opel Automobile GmbH er et aktieselskab med hjemsted i Rüsselsheim.

Postadresse:
Opel Automobile GmbH
Bahnhofplatz
65423 Ruesselsheim am Main

Kontakt: https://www.opel.dk/om-opel/kontakt-os/kundeservice/


Betingelser og vilkår for Webstedet


1. Intellektuel ejendomsret

Opel har den intellektuelle ejendomsret til alt materiale på dette Websted. Dette materiale må ikke kopieres eller gengives, bortset fra i det omfang det er nødvendigt for at se materialet online. Det er dog tilladt at udskrive hele sider fra Webstedet på papir til eget, personligt brug på nedenstående vilkår:

(a) Ingen dokumenter eller tilhørende grafik på Webstedet bliver ændret på nogen måde;
(b) Ingen grafik på Webstedet anvendes separat fra den tilhørende tekst; og
(c) Opels ophavsret og varemærke eller andre meddelelser forekommer på alle kopier.

Enhver brug af uddrag for Webstedet, ud over de, der er nævnt i disse betingelser, er ikke tilladt. Materialerne på dette Websted er blevet grundigt scannet og testet i alle produktionsfaser. Uanset dette anbefaler Opel, at du anvender opdaterede antivirusprogrammer.
 
2. Personlige data og links

Opel respekterer fortroligheden af dine personlige oplysninger og privatlivet for hver person, der besøger dette Website. Du kan finde mere information i vores privatlivspolitik og cookiepolitik.

Nogle links på dette Websted kan føre dig videre til websteder, der er stillet til rådighed af uafhængige ejere af websteder. Disse ejere har eneansvaret for oplysningerne på disse websteder. Opel har hverken kontrol over eller ansvar for indholdet af uafhængige websteder og angiver kun disse links som en service til besøgende på Opels Websted. Når du bruger sådanne hjemmesider, anbefaler vi, at du tjekker deres databeskyttelsespolitikker.


3. Serviceadgang

Opel tilstræber, at dette Websted normalt er tilgængeligt 24 timer i døgnet, men Opel er ikke ansvarlig for, at Webstedet er utilgængeligt på et givet tidspunkt eller i en given periode. Adgang til Webstedet kan blive midlertidigt indstillet uden varsel i tilfælde af systemfejl, vedligeholdelse eller reparationsarbejde, eller ved årsager uden for Opels kontrol.


4. Besøgendes materiale og adfærd

Alt andet end personlige oplysninger, der er dækket af Opels privatlivspolitik og cookiepolitik, samt materiale, du overfører eller sender til Webstedet bliver betragtet som ikke-fortroligt og oplysninger uden eneret. Opel har ingen forpligtelser over for sådant materiale. Opel og Opels udpegede partnere kan frit kopiere, offentliggøre, distribuere, indarbejde og på anden måde anvende sådant materiale og data, billeder, lydgengivelser, tekst og øvrige ting, der er indarbejdet deri til alle formål.

Det er ikke tilladt at sende eller overføre noget materiale til og fra Webstedet, som:
(a) er truende, krænkende, utugtigt, usømmeligt, tilskynder til oprør, stødende, pornografisk, nedværdigende, kan opildne til racehad, diskriminerende, ondskabsfuldt, skandaløst, provokerende, blasfemisk, bryder fortroligheden, overtræder privatlivets fred eller som kan vække irritation eller forlegenhed, eller
(b) materiale, hvor du ikke har alle nødvendige licenser og/eller godkendelser, eller
(c) som udgør eller opmuntrer til en adfærd, der bliver betragtet som en kriminel handling, forårsager civilretligt ansvar eller på anden måde er i modstrid med lovgivningen om eller krænker tredjemands rettigheder i alle lande i verden eller
(d) som er teknisk skadeligt (herunder, men ikke begrænset til, computervira, logiske bomber, trojanske heste, orme, skadelige komponenter, beskadigede data eller andre ondsindede programmer eller skadelige data).

Du må under ingen omstændigheder misbruge Webstedet, herunder, men ikke begrænset til, hacking. Opel påtager sig retten til at til at slette og/eller ændre ulovligt materiale uden varsel.

Opel arbejder tæt sammen med politiet eller retter sig efter domstolskendelser, der anmoder eller påbyder Opel i at afsløre identiteten eller finde personer, der sender materiale, der overtræder denne paragraf.
5. Oplysningernes korrekthed

Oplysningerne på dette Websted er beregnet på Opels kunder i Danmark.
Opel vil inden for rimelighedens grænser tilstræbe at sikre, at indholdet af dette Website er korrekt og opdateret. Noget af det viste eller beskrevne udstyr kan kun være tilgængeligt i visse lande eller kan være ekstraudstyr. Opel forbeholder sig ret til at foretage ændringer i produktspecifikationerne til enhver tid og Opel frasiger sig ethvert ansvar for krav eller tab, der opstår ved brugen af dette Websted.

Der skal ikke sættes lid til nogen af meddelelserne, der er på Webstedet og materialet på Webstedet er stillet til rådighed "som det er", uden betingelser, garantier eller andre betingelser overhovedet. I overensstemmelse hermed og i den udstrækning loven tillader, stiller Opel Webstedet til rådighed ud fra det grundlag, at Opel ser bort fra alle synspunkter, garantier og betingelser eller andre vilkår (herunder, men ikke begrænset til, alle lovgivningsmæssige betingelser), som uden disse betingelser, ville gælde i relation til Webstedet.


6. Ansvarsfraskrivelse

Opel og deres koncernforbundne enheder, direktører, medarbejdere eller samarbejdspartnere er i intet tilfælde erstatningsansvarlige over for dig for tab, skader, krav eller omkostninger, herunder direkte eller indirekte, hændelige tab eller følgetab, for tabt arbejdsfortjeneste, goodwill, datakontrakter, pengeforbrug, personskade eller manglende opfyldelse af omsorgsforpligtigelse, eller krav fremsat af tredjepart, skadeserstatninger, krav eller omkostninger, der er opstået i forbindelse med Webstedet eller brugen af Webstedet, websteder der er linket til Webstedet, samt materialet på sådanne websteder, herunder, men ikke begrænset til tab eller skader som følge af vira, der kan inficere dit computerudstyr, programmer, data eller anden ejendom, på grund af din adgang til, brug af eller søgning på Webstedet eller download af materiale fra Webstedet eller alle websteder, der er linket til Webstedet. Intet i disse betingelser begrænser Opels ansvar over for dig i tilfælde af:

(a) død eller personskade som følge af Opels uagtsomhed eller svig;
(b) svig, eller bedragerisk forvanskning;
(c) ethvert ansvar, der ikke kan udelukkes eller begrænses i henhold til gældende lov.


7. Lovvalg og værneting

Dette Websted er oprettet og drives i henhold til lovgivningen i Danmark. Alle tvister vedrørende Webstedet skal afgøres i henhold til lovgivningen i Danmark, og domstolene i Danmark har enekompetence.


VILKÅR OG BETINGELSER FOR DOWNLOADS

Opel ejer alt materiale, der kan downloades på dette Websted og giver dig hermed en ikke-eksklusiv godkendelse til brug af materialerne i henhold til de ovenstående vilkår og de betingelser og vilkår, der udspecificeres herunder (samlet referret til som Brugervilkår).

Opel har den intellektuelle ejendomsret til alt materiale på dette Websted. Det er ikke tilladt at kopiere, gengive eller sælge dette materiale eller rettighederne tildelt i ovenstående Brugervilkår, og du skal forsikre at Opels ophavsret og varemærke eller andre meddelelser forekommer på alle downloadede materialer eller kopier, du laver.

Enhver brug af materialer, ud over de, der er nævnt brugerbetingelser, er ikke tilladt.

Materialerne på denne side er blevet grundigt scannet og testet i alle produktionsfaser. Uanset dette anbefaler Opel, at du anvender opdaterede antivirusprogrammer. Opel anbefaler ligeledes at du laver backup af din harddisk før du bruger denne software. Du anbefales ligeledes at kontakte din netværksadministrator før download af materialer til en netværkscomputer.


Privatlivspolitik og cookiepolitik

Læs mere i vores privatlivspolitik og cookiepolitik.

© Opel Automobile GmbH, 2019
  • besøg os på OPEL.dk /
  • Juridisk /
  • Persondatapolitik /
  • Cookies politik /
  • Cookie Consent Settings
©2023 Opel Automobile GmbH